Jeg startede Task-Consult i 2008 – samme år som jeg holdt op som professor på det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Efter at have forsket i psykisk arbejdsmiljø siden 1976 havde jeg stor lyst til at bruge mine erfaringer i det praktiske arbejde med at forbedre arbejdsmiljøet.

I Task-Consult arbejder jeg på tre forskellige måder:

  1. Foredrag, undervisning, kurser og oplæg.
  1. Konsulentarbejde for private og offentlige arbejdspladser.
  1. Forskningsprojekter i ind- og udland.

I de første år havde jeg først og fremmest fokus på at øge trivslen og reducere stress, fravær og andre tegn på dårligt arbejdsmiljø. I de senere år har jeg med udgangspunkt i begrebet social kapital haft en bredere tilgang med fokus på ”den stærke trekant”: 1. Høj social kapital og godt arbejdsmiljø. 2. Høj produktivitet og kvalitet i kerneydelsen. 3. Høj kunde/borger tilfredshed, loyalitet og medejerskab.